VU København er en af Danmarks største og mest aktive VU-foreninger. Vi holder til i hjertet af København lige ved Nørreport på VU’s sekretariat ovenpå McDonalds. Vi holder åbne arrangementer hver tirsdag, lige fra debatmøder med politikere til sociale arrangementer eller udflugter. Vi holder også fede fester med en masse glade mennesker og billig bar. Det er aldrig kedeligt i VU København! Du kan finde et overblik over vores arrangementer på vores hjemmeside www.vukbh.dk eller ved at melde dig ind i vores facebookgruppe VU København, hvor vi sender invitationer ud til vores arrangementer. Er du interesseret i VU København, så møder du blot op til vores åbne arrangementer. Ellers er du også meget velkommen til at kontakte formand Sara Rønning-Bæk på 2896 8130 eller srb@vu.dk. Vi glæder os til at høre fra dig og til at se dig til et af vores tirsdagsmøder!
|