Generalforsamling i VU Aalborg
Det er snart tid til at fejre vores forening endnu engang. Dagen hvor det er DIG der har muligheden for at præge vores fælles forening. Enten ved at stille op til en af de mange poster, som vi sammen fordeler på demokratisk vis, eller simpelthen ved at bruge din stemme. Dermed kan du få indflydelse på en rigtigt spændende aften – som selvfølgelig ender med et brag af en fest!
Vi starter med selve generalforsamlingen lørdag d. 11. februar klokken 16.00, og når denne er afsluttet ca. kl. 18.00, vil der være mulighed for at deltage i fælles spisning – akkurat som traditionen byder. Tilmelding til spisning sker ved at købe den her på webshoppen. Der bliver tale om en lækker buffet for bare 100,-
Generalforsamlingen finder naturligvis sted i VU Aalborgs lokaler, Kastetvej 24, 9000 Aalborg.
Vi glæder os til at se jer allesammen!
|